Denne persondatapolitik beskriver, hvordan advokatfirmaet Peter Trudsø (”advokatfirmaet”) behandler personoplysninger som led i vores advokatvirksomhed samt i forbindelse med brug af vores hjemmeside og som led i markedsføring.
1. Generelt om advokatfirmaets behandling af personoplysninger
1.1. Advokatfirmaets kerneaktivitet er juridisk bistand og anden advokatbistand. For at kunne betjene vores klienter med sådan bistand (herefter også benævnt ”sagsbehandling”) og drive vores advokatvirksomhed i øvrigt (herefter også benævnt ”advokatvirksomhed”) har vi brug for at behandle personoplysninger.
1.2. Denne politik oplyser om, hvordan advokatfirmaet indsamler og behandler personoplysninger om vores klienter eller andre personer, som er tilknyttet sagen. Det kan enten være klienten personligt og dennes nærmeste pårørende eller, hvis klienten er en virksomhed eller anden organisation, klientens ansatte og andre personer som er en del heraf, eller klientens ejere og øvrige for sagen relevante personer, herunder personer som er tilknyttet modparten, kontraktparter eller samarbejdspartnere og andre tredjeparter. Udtrykket behandling af personoplysninger dækker alle former for håndtering af personoplysninger, herunder indsamling, modtagelse, egen brug, videregivelse og sletning.
1.3. Via cookies indsamler vi personoplysninger om brugen af vores hjemmeside www.strafferetsadvokaten.dk herunder om besøgendes IP-adresser, og vi indsamler og benytter herudover personoplysninger i forbindelse med markedsføringsmæssige tiltag.
1.4. Vores politik er opdelt i følgende afsnit:
Advokatfirmaet Peter Trudsø er dataansvarlig, pkt. 2
Formålet med vores behandling, pkt. 3
Retsgrundlaget for vores behandling, pkt. 4
Kategorier af personoplysninger, som vi behandler, pkt. 5
Hvor personoplysningerne stammer fra, pkt. 6
Modtagere af personoplysninger, pkt. 7
Opbevaring og sletning af personoplysninger, pkt. 8
De registreredes rettigheder, pkt. 9
Behandlingssikkerhed og kommunikation via e-mail, pkt. 10
Ikrafttræden og ændringer, pkt. 11
1.5. Personer, hvis oplysninger advokatfirmaet behandler benævnes herefter også ”den registrerede”.
2. Advokatfirmaet Peter Trudsø er dataansvarlig
2.1. Advokatfirmaet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger, som vi indsamler eller på anden måde modtager som led i vores sagsbehandling og drift af advokatvirksomhed og hjemmeside samt i øvrigt til brug for vores markedsføringstiltag.
2.2. Advokatfirmaet Peter Trudsøs identitets- og kontaktoplysninger er:
Advokatfirmaet Peter Trudsø
CVR-nr. 36780967
Farvergade 27 D, 1.
1463 København K
Tlf. 28136495
pt@strafferetsadvokaten.dk (sikker mail)
www.strafferetsadvokaten.dk
2.3. Advokatfirmaet behandler personoplysninger i overensstemmelse med de grundlæggende principper for god databehandlingsskik om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed (Databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 2 fastsætter de grundlæggende principper for god databehandlingsskik, som omfatter princippet om (i) lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, (ii) formålsbegrænsning, (iii) dataminimering, (iv) rigtighed, (v) opbevaringsbegrænsning, (vi) integritet og fortrolighed samt (vii) forsvarlighed.).
2.4. Advokat Peter Trudsø og hans medarbejdere har adgang til personoplysninger, som er relevante i forhold til deres ansvarsområde og arbejdsforpligtelser. Alle juridiske medarbejdere er bundet af en lovbestemt tavshedspligt samt Advokatsamfundets regler herom. Øvrige medarbejdere er også underkastet fuld fortrolighed.
3. Formålet med vores behandling af personoplysninger
3.1. Juridisk bistand, herunder ved offentlige beskikkelser
3.1.1. Advokatfirmaet behandler personoplysninger med henblik på etablering af klientforholdet samt for effektivt at kunne bistå og rådgive vores klienter om den relevante sag. Formålet med og omfanget af sagsbehandlingen i den konkrete sag er nærmere fastlagt i aftalen om juridisk bistand mellem advokatfirmaet og klienten.
3.2. Drift af Advokatvirksomhed
3.2.1. Advokatfirmaet behandler desuden personoplysninger, som vi har modtaget som led i sagsbehandlingen i vores drift af advokatvirksomhed. Dette sker bl.a. for at opfylde lovkrav og de pligter, vi har som advokater, f.eks. til at gennemføre interessekonflikttjek og kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven forud for opstart af sagsbehandlingen, eller for at kunne forsvare os mod eventuelle retskrav.
3.3. Drift af hjemmeside og markedsføring
3.3.1. Advokatfirmaet behandler endvidere personoplysninger, der er indsamlet via cookies som led i driften af vores hjemmeside. Formålet med behandlingen af disse personoplysninger er målrettet kommunikation med brugerne samt afvikling af driften af hjemmesiden, så den fungerer problemfrit og løbende opdateres. Vi udarbejder også statistik, som bl.a. kan bruges til at forbedre opbygningen af hjemmesiden. Du kan læse mere om, hvad cookies er, om formålet hermed samt om sletning og blokering af cookies i vores cookiepolitik på www.strafferetsadvokaten.dk.
3.4. Andre formål
Vi kan også behandle personoplysningerne til andre formål, som ikke er uforenelige med de ovenfor beskrevne formål. Dette kan ske, hvis vi skønner, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for sagsbehandlingen, og/eller hvis det er i vores legitime interesse i driften af vores advokatvirksomhed, og samtidig overstiger den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder.
4. Retsgrundlaget for vores behandling
4.1. Aftalen om juridisk bistand og beskikkelse
4.1.1. Når du er klient hos os, behandler advokatfirmaet dine personoplysninger på følgende grundlag:
for at kunne opfylde vores aftale om juridisk bistand, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1(b), og/eller
som led i et hverv som beskikket forsvarer, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1(c).
4.2. Anden behandlingshjemmel
4.2.1. Advokatfirmaet kan herudover som led i sagsbehandlingen og drift af vores advokatvirksomhed behandle personoplysninger om klienter, ansatte, pårørende eller andre nærtstående til klienten, samt om modparten og andre tredjeparter, jf. pkt. 1.2, på følgende grundlag:
På grundlag af udtrykkeligt samtykke fra den registrerede til at behandle oplysningerne til et eller flere specifikke formål, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1(a), og artikel 9, stk. 2(a),
Hvis det er nødvendigt for at overholde retlige forpligtelser, som påhviler advokatfirmaet, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1(c),
Hvis det er nødvendigt for at varetage eller beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1(d), og artikel 9, stk. 2(c), samt Databeskyttelseslovens § 7, stk.1.
Hvis det er nødvendigt for at varetage en opgave i samfundets interesse, som advokatfirmaet er udpeget til, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1(e), fx rådsarbejde og arbejde i undersøgelseskommissioner,
Hvis det er nødvendigt for at forfølge klientens eller advokatfirmaets legitime interesser, som går forud for den registreredes interesser og grundlæggende frihedsrettigheder, jf.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1(f). Det omfatter f.eks.:
– de legitime interesser for advokatfirmaet, der er nævnt i pkt. 3.2.1,
– klientens eller vores legitime interesse i at forsvare, fastslå eller gøre et retskrav gældende.
Hvis det er nødvendigt for at overholde advokatfirmaets eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2(b), og Databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, og § 12, stk. 1 og 2,
Hvis behandlingen er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2(f).
4.3. Drift af hjemmeside og markedsføring
4.3.1. Det retlige grundlag for vores behandling af personoplysninger som led i driften af vores hjemmeside og til brug for markedsføringsmæssige tiltag er:
Samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 (a), når du accepterer valgfrie cookies, og/eller
Interesseafvejningsreglen i Databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1 (f), hvor de legitime interesser, vi forfølger, er vores interesse i at optimere driften af vores hjemmeside samt vores markedsføringsinteresse og vores interesse i at målrette det materiale, vi udsender.
4.4. Personnummer
4.4.1. Advokatfirmaet kan behandle oplysninger om personnummer:
når det følger af lovgivningen,
når den registrerede har givet sit samtykke hertil,
hvis der er tale om videregivelse, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af vores advokatvirksomhed, og videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede, eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed, eller
hvis betingelserne i Databeskyttelseslovens § 7 er opfyldt, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2.
4.5. Strafbare forhold og lovovertrædelser
4.5.1. Advokatfirmaet kan behandle oplysninger om strafbare forhold og lovovertrædelser:
hvis det er nødvendigt for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2(f),
hvis det er nødvendigt for at varetage en berettiget interesse, som klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3,
hvis den registrerede har givet sit samtykke hertil, jf. Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, eller i medfør af hvidvasklovens § 8.
5. Kategorier af personoplysninger, som vi behandler
5.1. Som led i vores sagsbehandling og advokatvirksomhed behandler advokatfirmaet både almindelige personoplysninger, følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold samt personnumre.
5.2. De typer af almindelige personoplysninger vi indsamler og behandler kan omfatte:
navne og kontaktoplysninger, herunder adresse, e-mail, telefonnumre, IP-adresser samt hvor du er ansat mv.,
øvrige identitetsoplysninger, herunder CPR-nummer, pas, oplysninger der følger af hvidvaskloven, fødselsdato og fotos,
faktuelle oplysninger eller vurderinger, der vedrører en opgave, som advokatfirmaet udfører (i) efter aftalen om juridisk bistand med en klient, (ii) som led i indgåelse og opfyldelse af andre kontrakter, eller (iii) som led i et beskikket hverv eller i øvrigt som led i vores advokatvirksomhed,
enhver anden personoplysning, som vi har indhentet eller modtaget fra klienten eller andre tredjeparter, for at en opgave kan udføres effektivt og korrekt for advokatfirmaet eller som led i sagsbehandlingen.
5.3. Visse sagstyper kan nødvendiggøre, at vi også behandler oplysninger om strafbare forhold, om CPR-nummer eller om følsomme oplysninger (Følsomme oplysninger er defineret i Databeskyttelsesforordningens art. 9 og omfatter oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, behandling af genetiske data eller biometriske data med det formal entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering), herunder blandt andet:
Helbredsoplysninger,
Oplysninger om race og etnicitet
Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
5.4. De i pkt. 5.3 nævnte kategorier af personoplysninger har en højere beskyttelsesstatus, som vi iagttager via passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger, jf. pkt. 10.
5.5. Som led i vores drift af hjemmeside og markedsføringstiltag behandler advokatfirmaet udelukkende almindelige personoplysninger. De typer af almindelige personoplysninger vi indsamler og behandler til disse formål omfatter navne og kontaktoplysninger (herunder adresse, e-mail, telefonnumre, IP-adresser, samt hvor du er ansat mv.), oplysninger om vores kommunikation og modtagerens sprog- og nyhedspræferencer, samt oplysninger om brugen af vores hjemmeside.
6. Hvor stammer personoplysningerne fra
6.1. Vi kan løbende modtage og indhente personoplysninger fra dig selv gennem e-mailudveksling, breve, interviews eller telefonsamtaler.
6.2. Det er endvidere ofte nødvendigt og relevant, at vi modtager eller indhenter personoplysninger og anden information fra eksterne kilder. Det kan f.eks. være fra modpartens advokat eller andre rådgivere, myndigheder, domstole og andre tredjeparter samt offentligt tilgængelige registre og medier. I givet fald sker det enten efter aftale med den registrerede (hvis du er vores klient) eller med anden hjemmel, jf. pkt. 4.2.
6.3. Som udgangspunkt lægger vi til grund, at de personoplysninger som du giver til os, er korrekte på modtagelsestidspunktet. Vi opfordrer dig til at orientere advokatfirmaet, hvis der sker ændringerne i dine oplysninger med henblik på opdatering.
7. Modtagere af personoplysninger
7.1. Advokatfirmaet behandler alle ikke-offentliggjorte personoplysninger, som vi indsamler, modtager, registrerer og opbevarer, fortroligt. Vi videregiver generelt ikke personoplysninger til tredjeparter, medmindre dette sker i henhold til nedenstående bestemmelser.
7.2. I nogle sager er det nødvendigt og relevant at videregive personoplysninger til eksempelvis:
domstole, herunder minretssag.dk,
offentlige myndigheder eller styrelser samt offentlige nævn og råd mv.,
offentlige registre, herunder virk.dk,
andre advokater, som er relevante for sagen,
andre rådgivere, herunder revisorer, som er relevante for sagen,
sagkyndige eksperter,
pengeinstitutter,
kontraktparter, eller andre tredjeparter, som har direkte eller indirekte tilknytning til sagen,
pårørende eller andre nærtstående.
7.3. Videregivelse af personoplysninger kan endvidere ske, hvis det følger af aftalen om juridisk bistand, eller i henhold til den registreredes samtykke, eller med hjemmel i gældende national eller EU-lovgivning i øvrigt.
7.4. Vi kan videregive personoplysninger til tredjeparter, herunder til lande udenfor EU/EØS eller internationale organisationer, hvis det er aftalt mellem advokatfirmaet og klienten, eller i øvrigt følger af formålet med aftalen om juridisk bistand, f.eks. fordi klienten eller modparten er bosiddende i et land udenfor EU/EØS, eller sagen på anden vis har tilknytning til udlandet.
7.5. I forbindelse med hosting af vores hjemmeside og vores markedsføringstiltag kan personoplysninger også overføres til lande uden for EU/EØS. Det omfatter sikre tredjelande, som efter EU-Kommissionens afgørelse har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens art. 45, stk. 1, og art. 45, stk. 3, eller andre tredjelande, der har afgivet de fornødne garantier i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens art. 46, stk. 1 og stk. 2 (c), samt på grundlag af standard kontraktbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen.
7.6. Personoplysninger kan derudover videregives, herunder til lande uden for EU/EØS eller internationale organisationer, i det omfang advokatfirmaet er forpligtet til dette i henhold til gældende national eller EU-lovgivning.
7.7. Personoplysninger kan overlades til behandling af vores eksterne leverandører, herunder databehandler(e), som bistår med driften af vores advokatvirksomhed, hjemmeside og/eller markedsføringstiltag.
8. Opbevaring og sletning af personoplysninger
8.1. Advokatfirmaet opbevarer personoplysninger så længe, som det er nødvendigt i henhold til formålet med vores behandling samt i henhold til regler om forældelse af formueretlige krav. Vi sletter således dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at opbevare disse i forhold til det/de formål og retsgrundlag, som de behandles til. Længere tids opbevaring kræver, at der indgås aftale herom.
8.2. Det følger af retsplejelovens § 738, stk. 3, at når forsvarerens hverv er endt, er han forpligtet til at aflevere til retten de ham udleverede udskrifter og genparter af sagens aktstykker.
9. De registreredes rettigheder
9.1. Personer, hvis oplysninger advokatfirmaet behandler i forbindelse med de i pkt. 3 anførte formål (den “registrerede”) har efter Databeskyttelsesforordningen en række rettigheder.
9.2. Oplysningspligt
9.2.1. Vi opfylder vores oplysningspligt over for klienten i forbindelse med aftalen om juridisk rådgivning, hvortil henvises, samt i øvrigt ved denne politik.
9.2.2. Under sagsbehandlingen opfylder vi endvidere vores oplysningspligt i forbindelse med den løbende kommunikation om sagen. Vores tavshedspligt og databeskyttelsesreglerne kan dog have til konsekvens, at der er undtagelser til vores oplysningspligt, jf. nedenfor.
9.2.3. Hvis vi som led i sagens behandling modtager personoplysninger om andre end klienten, informerer vi snarest muligt den/de registrerede herom, medmindre vi er undtaget fra oplysningspligten efter Databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, og/eller Databeskyttelseslovens § 22, f.eks. som følge af vores lovbestemte tavshedspligt, eller såfremt den registreredes interesser findes at burde vige for afgørende hensyn til klientens eller andres interesser.
9.2.4. Endelig opfylder vi vores oplysningspligt over for besøgende på vores hjemmeside ved denne politik.
9.3 Øvrige rettigheder
9.3.1 Som registreret har du endvidere følgende rettigheder:
du kan anmode advokatfirmaet om indsigt i og berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger,
du kan til enhver tid trække dit samtykke til vores behandling af dine personoplysninger tilbage. Tilbagekaldelse af samtykke vil have virkning for advokatfirmaets fremtidige behandling af de relevante personoplysninger,
du kan modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og kræve at få behandlingen heraf begrænset,
du har ret til at modtage personoplysninger, som du selv har givet til os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet),
i visse tilfælde har du ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
9.3.2. Der kan konkret være begrænsninger i din adgang til at udnytte rettighederne nævnt i pkt. 9.3.1. Hvis du som registreret ønsker at gøre brug af dine rettigheder fremgår vores kontaktoplysninger under pkt. 2.2.
9.3.3. Du kan klage til Datatilsynet over advokatfirmaets behandling af dine personoplysninger. Datatilsynets adresse er Borgergade 28, 5., 1300 København K, www.datatilsynet.dk, Tlf. 33 19 32 00, e-mail: dt@datatilsynet.dk.
10. Behandlingssikkerhed og kommunikation via e-mail
10.1. Advokatfirmaet har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der ud fra en risikovurdering beskytter personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
10.2. Når vi sender e-mails, dokumenter og andet materiale via internettet som led i sagsbehandlingen anvendes de almindelige krypteringsteknologier (TLS). I visse tilfælde anvendes stærkere kryptering (end-to-end), hvis modtageren har installeret den nødvendige teknologi til dette. Advokatfirmaet anvender bl.a. den krypterede beskedtjeneste Signal.
10.3. Advokatfirmaet kan ikke garantere sikkerheden af de personoplysninger, som sendes til advokatfirmaet via almindelig e-mail, før de pågældende oplysninger er modtaget af os. Enhver fremsendelse af personoplysninger til advokatfirmaet via almindelig e-mail sker derfor på eget ansvar.
11. Ikrafttræden og ændringer
11.1. Denne politik for advokatfirmaets behandling af personoplysninger er gældende fra oktober 2023.
11.2. Advokatfirmaet kan foretage ændringer i denne politik. I givet fald giver vi meddelelse om sådanne ændringer via vores hjemmeside.